Fair Isle og nordiske mønstre – traditioner, motiver og teknik

"Fair Isle", "nordiske mønstre", "norsk strik", "jacquard" – ordene bruges ofte i flæng. Teknikken bag er stort set den samme: Man strikker med to farver på samme omgang og lader den farve, der ikke er i brug, løbe med på vrangen. Men traditionerne er forskellige i motiver, farvevalg og udtryk. Her rydder vi op i begreberne og viser, hvordan du kan bruge dem i dine egne mønstre.

Teknik og tradition – to forskellige ting

Den fælles teknik hedder på engelsk stranded colourwork. På dansk siger man oftest mønsterstrik eller flerfarvestrik. Hvis du er ny i teknikken, så begynd med vores guide mønsterstrik for begyndere.

Fair Isle henviser egentlig til en bestemt tradition fra øen Fair Isle på Shetland og mere generelt til shetlandsk mønsterstrik. Med tiden er ordet blevet en samlebetegnelse for al mønsterstrik med flere farver, især i engelsktalende lande. I Danmark blev teknikken tidligere ofte kaldt "norsk strik", mens mange i dag siger Fair Isle uanset oprindelse.

Fair Isle: mange farver, små motiver

Det, der plejer at kendetegne klassisk Fair Isle, er:

• To farver pr. omgang, men mange farver i alt. Farverne skiftes ud efter nogle omgange, så bort efter bort får nye nuancer. Bund og mønster kan skifte i toning, fra lyst til mørkt og tilbage igen.
• Vandrette borter. Brede borter med større motiver veksler med smalle borter på kun nogle få omgange.
• Geometriske motiver, for eksempel de såkaldte OXO-mønstre: et "O" (en ottekant- eller ringform) og et "X" (et kors), der veksler.
• Korte flydetråde. Motiverne er ofte konstrueret, så ingen farve løber langt uden at blive skiftet.

Det traditionelle garn er fin shetlandsuld, som "filter" let sammen og holder flydetrådene på plads.

Hvis du vil prøve et Fair Isle-inspireret udtryk, kan du tage en enkel bort som romben, tilføje smalle borter over og under og skifte farve i mønsteret efter nogle omgange. I editoren ser du med det samme, hvordan farveskiftene fungerer sammen.

Nordisk mønsterstrik: kontrast og tydelige figurer

I Norge, Sverige, Island og på Færøerne er der udviklet egne mønstertraditioner. Generelt (med mange undtagelser) er nordiske mønstre ofte strikket i to stærkt kontrasterende farver, for eksempel sort og hvid eller rød og hvid, og med større figurer som stjerner, roser, rensdyr og grantræer.

Selbu – ottebladsrosen

Selbu i Norge er kendt for sine mønsterstrikkede vanter, selbuvotter (på dansk ofte selbuvanter). Traditionen regnes som regel fra midten af 1800-tallet; ifølge den lokale fortælling strikkede Marit Guldsetbrua Emstad det første par i to farver i 1857. Det mest kendte motiv er selburosen, en ottebladet stjernerose. Vanterne har ofte en rigt mønstret håndflade, en tydelig roset på oversiden og et separat mønster på tommelfingeren.

Ottebladsrosen er et af de mest brugte nordiske motiver, og den ses på alt fra vanter til sweatere. Vores stjerneskabelon er et godt udgangspunkt, hvis du vil lave din egen variant.

Lusekofte – prikkerne, der holder flydetrådene korte

Den norske lusekofte har fået sit navn efter "lus", de små enkeltstående prikker i kontrastfarve, der er spredt ud over bundfarven. Prikkerne har samme funktion som fangede tråde: Fordi kontrastfarven dukker op med jævne mellemrum, bliver flydetrådene aldrig for lange. Det er et smart konstruktionstrick, som du kan bruge i dine egne mønstre, når du vil have store flader i bundfarven.

Islandske bærestykker

Den islandske sweater, lopapeysa, strikkes ofte i Léttlopi eller andet lopigarn med et rundstrikket bærestykke, hvor mønsteret er placeret i borter mellem udtagninger eller indtagninger. Mønstrene er som regel geometriske. Et rundt bærestykke kræver, at mønsterborterne passer til maskeantallet, som ændrer sig hen over bærestykket – en god øvelse i at regne med rapporter.

Bohus Stickning – svensk mønsterstrik

I Sverige findes Bohus Stickning, som begyndte i Bohuslän i 1930'erne og var i drift frem til 1969. Bohus-modellerne er kendt for fint garn, mange farver i subtile toninger og for, at vrangmasker bruges som en del af mønsteret. De adskiller sig altså en del fra den kontrastrige norske tradition og ligger tættere på Fair Isle i farvefornemmelse.

Mange Bohus-mønstre kan i dag købes som kits og i bøger. Originalerne er ophavsretligt beskyttede, så hvis du bliver inspireret: Lav din egen fortolkning i stedet for at kopiere.

Fælles motiver i nordisk mønsterstrik

Nogle motiver går igen i hele regionen:

• Stjerner og roser – ottebladsrosen og dens varianter.
• Fjeld og zigzag – bølgeformer og takkede borter. Se klassisk fjeld og bølge.
• Romber og tern – enkle geometriske rapporter, der er nemme at strikke.
• Rensdyr, elge og grantræer – især populære på julesweatere. Se rensdyr og guiden om julemønstre.
• Hjerter – ofte i smalle borter. Se hjerter.

Teknik, der adskiller traditionerne

Flydetråde og motivstørrelse

Store figurer, som et rensdyr eller en selburose, betyder ofte længere stræk i samme farve. Her skal du fange trådene. Fair Isle-mønstre er som regel konstrueret, så det undgås. Når du selv designer, så kig efter stræk på mere end cirka fem–syv masker, og overvej, om du kan bryde dem op med en enkelt prik eller et mellemmønster.

Rundstrikning og opklipning

Traditionelle mønstersweatere strikkes ofte rundt i ét stykke og klippes derefter op til ærmegab eller forkant (på engelsk steeks). Før man klipper, sikres maskerne, for eksempel med hækling eller symaskine. Uldgarn, der filter let, er taknemmeligt til det. Det er en mere avanceret teknik, men den forklarer, hvorfor så mange mønstersweatere strikkes helt rundt.

At læse diagrammer

Alle disse traditioner bygger på diagrammer, hvor én tern er én maske. Kan du læse et strikkediagram, kan du strikke dem alle.

Lav dit eget nordiske design

Nordiske mønstre er bygget op af enkle dele: et hovedmotiv, nogle smalle borter og en baggrundsfyld. Du kan sætte dine egne sammen på samme måde:

1. Vælg et hovedmotiv, for eksempel en stjerne eller et rensdyr.
2. Tilføj en smal bort over og under, for eksempel zigzag eller tern.
3. Fyld store flader med prikker i lusekofte-stil.
4. Vælg to farver med stærk kontrast for et nordisk udtryk eller flere nærtliggende nuancer for et Fair Isle-udtryk.

Tag udgangspunkt i en skabelon i biblioteket, eller begynd fra bunden i mønstereditoren. I communityet kan du se, hvordan andre har kombineret motiverne.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på Fair Isle og nordisk mønsterstrik?

Teknikken er stort set den samme. Fair Isle kommer fra Shetland og kendetegnes ved mange farver, små geometriske motiver og korte flydetråde. Nordiske mønstre har oftere to kontrastfarver og større figurer som stjerner, roser og rensdyr.

Kan man strikke Fair Isle frem og tilbage?

Ja, men det er sværere, fordi du skal strikke mønsteret vrang på pindene fra vrangsiden. Derfor strikkes de fleste mønsterstrikkede ting rundt.

Hvad er en selburose?

En ottebladet stjernerose, som er det mest kendte motiv på selbuvanter fra Selbu i Norge. I dag bruges den på alle mulige mønsterstrikkede ting.

Hvilket garn passer til Fair Isle?

Traditionelt bruges fin uld, for eksempel shetlandsuld, fordi den har godt greb og holder flydetrådene på plads. Almindeligt totrådet uldgarn fungerer også godt.

Hvorfor hedder det lusekofte?

Navnet kommer fra de små prikker i kontrastfarve, "lus", der er spredt ud over bundfarven på den norske kofte.